Generelle rejsebetingelser

 

1. Tilmelding

 

Ved tilmelding til en rejse, skal vi have fulde pasnavn, paskopi og fødselsdato. Tilmeldingen til en rejse er bindende for begge parter: deltager og bureauet, når depositum er modtaget af Central Asia Tours.

 

2. Betalingsbestemmelser

 

Ved tilmeldingen betales depositum angivet i den gældende faktura, samt bookinggebyr på kr. 250. Hvis du køber en rejse, som er indenfor de næste 2 måneder, betales rejsens fulde beløb med det samme. Ønskes der afbestillings-forsikring skal denne indbetales samtidig med depositum. Vi gør opmærksom på, at visse rejser har særlige vilkår og strengere afbestillingsvilkår.

 

3. Depositum

 

Der indbetales et depositum på 50 % af rejsens beløb medmindre andet er aftalt. Senest 2 måneder inden afrejse skal de sidste 50 % af rejsens fulde beløb være overført til Central Asia Tours konto.

 

4. Slutbetaling

 

Restbeløbet skal være indbetalt senest 61 dage før afrejse, eller den på fakturaen anførte dato. Herefter vil billetter og øvrige rejsedokumenter blive fremsendt således, at du ham dem hænde senest 14 dage før afrejsen. Såfremt fristen for indbetaling af restbeløbet ikke er overholdt, bortfalder Central Asia Tours leveringspligt og dermed depositum samt evt. afbestillings-forsikring er tabt.

 

i) Betaling

 

Betaling kan foregå ved kreditkort eller ved bankoverførsel til: 

Nordea Bank 

Reg. nr.: 2630, kontonr.: 3496 146 505

Den rejsende skal være opmærksom på, at det er den rejsendes ansvar at restbeløbet er os i hænde på forfaldsdagen. Betaling kan desuden foregå med Dankort/Visa Dankort på nettet. Ved betaling med kort trækkes der, af PBS, automatisk et gebyr på op til 1,25% af rejsens pris.

 

5. Afbestilling

 

Følgende er gældende, med mindre andet er anført fakturaen. Vi gør opmærksom på, at der kan være ekstraordinære omkostninger forbundet med enkelte rejser. Ved afbestilling af rejser efter endelig bekræftelse og indbetaling af depositum og evt. afbestillings- forsikring, er dette tabt. Ved afbestilling 95-61 dage før afrejse opkræves et gebyr på 75% af rejsens pris udover evt. udstedte flybilletter. Ved afbestilling senere end 60 dage før afrejsen er hele rejsens pris tabt. Dog kan større annullerings-gebyrer være anført fakturaen tilfælde af forudbetalinger eller betalinger ved hurtige udstedelser af fly/hotel eller andre services. Såfremt der inden for et tidsrum af 14 dage før rejsens påbegyndelse forekommer naturkatastrofer, krigshandlinger, livsfarlige smitsomme sygdomme og andre hermed ligestillede begivenheder kan rejsen afbestilles vederlagsfrit, hvis de danske myndigheder (Udenrigsministeriet) fraråder rejser til det pågældende område, og at begivenhederne er opstået efter rejsens bestilling.

Det skal understreges af flyrejser som oftest er forbundet med 100% annulleringsgebyr.

 

6. Afbestillingsforsikring

 

Forsikringsforhold er alene den rejsendes ansvar. Ved bestilling bør du overveje, om du vil tegne en afbestillingsforsikring eller om du er dækket i forvejen. Afbestillingsforsikringen skal tegnes samtidig med bestilling af rejsen og betales sammen med depositum. Forsikringspræmien kan, som med depositum, ikke refunderes i forbindelse med nogen form for afbestilling.

 

7. Navne – fulde oplysninger og flyrejser

 

Vi skal anmode om fulde navne ved bestilling. Dette skal være i overensstemmelse med gældende pas. Dette er dit eget ansvar – og kan IKKE ændres efter bestilling. Har vi ikke modtaget korrekte oplysninger kan dette medføre et voldsomt gebyr (op til 100% af flybilletter og andre bestillinger). Alle anførte tider på rejseplanen er lokal tid. Et + på rejseplanen betyder dagen efter. Ændringer kan forekomme såfremt rejseplanen er udarbejdet længe før skift til og fra sommertid eller ændringer i luftfartsselskabernes fartplaner. Det er derfor vigtigt, at du kontrollerer afgangstiderne i de fremsendte billetter – og genchecker inden hjem- eller vidererejse. På grupperejser vil bureauets repræsentanter sørge for denne bekræftelse. På individuelle rejser, skal du selv checke at det bliver gjort. Normalt er check-in 2 timer før afrejse, hvilket betyder, at man skal have foretaget check-in på det angivne tidspunkt. Du skal selv sørge for at fortage check-in i så god tid, at der ikke opstår problemer med pladsreservationen – det er ikke nok at have lufthavnen i sigte – check-in skal være gennemført.

 

8. Ændringer/flyrejse

 

Med mindre andet er anført gælder følgende: Mere end 60 dage før afrejse: For ændring af fly og landarrangement, der endnu ikke er slutbetalt, opkræves et ekspeditionsgebyr på DKK 500 pr. person. Der tages forbehold for højsæson samt højtider, hvor ændringer ikke er muligt efter bekræftelse. Senere ændringer betragtes som afbestilling og ny bestilling. Såfremt der kun er foretaget flyarrangement, gælder andre regler. Ved køb af kun flyarrangement eller flyarrangement hvor billet skal udstedes kort tid efter bestilling, kan billetter ikke ændres med mindre andet er anført, og der henvises derfor til afbestillingsreglerne. På oversøiske rejsemål skal navnet i flybookingen være identisk med navnet i passet. Navneændringer skal indberettes til pågældende rejsekonsulent senest datoen for betaling af depositum. Navneændringer koster minimum kr. 500 pr. person, der skal ændres og beløbet fastsættes af det pågældende luftfartselskab. Venligst vær opmærksom på, at luftfartselskaberne ikke altid tillader navneændringer. Kan ændringerne ikke lade sig gøre, betragtes det som afbestilling og der henvises til afbestillingsreglerne.

 

9. Ændringer/kun hotel

 

Med mindre andet er anført gælder følgende: Før afrejse: For ændring af rejser der kun er omfattet hotel, opkræves et ekspeditionsgebyr på DKK 500 pr. booking. Der tages forbehold for højsæson samt højtider, hvor ændringer ikke er muligt efter bekræftelse. Kan ændringerne ikke lade sig gøre, betragtes det som afbestilling og der henvises til afbestillingsreglerne.

 

10. Annullering/kun hotel eller landarrangementer

 

Ved afbestilling af hotelophold eller andre landarrangement ydelser uden transport mere end 90 dage før ankomst til hotellet opkræves et annulleringsgebyr på DKK 7000,- pr. bestilling. Ved afbestilling mindre end 61 dage før ankomst til hotellet har den rejsende ikke krav på godtgørelse af nogen art. OBS! Såfremt et hotel- eller landarrangement er behæftet med strengere afbestillingsbetingelser end de her nævnte, vil disse være gældende og vil blive oplyst ved reservationen.

 

11. Brug af alkohol/stoffer under rejsen

 

Vi tager kraftig afstand fra alkohol og andet stof misbrug. Vi accepterer ikke, at en deltager benytter præstationsfremmende - eller euforiserende stoffer på vores ture. Sker dette vil deltageren blive udelukket fra turen og vil for egen regning blive sendt med første fly til Danmark. Alle omkostning i forbindelse med hjemturen (hotel/fly/transport/skatter osv.) vil være for den pågældende deltagers egen regning. Vi accepterer desuden ikke at deltagere under 18 år drikker alkohol på vores ture. Sker dette vil den pågældende deltager ligeledes blive udelukket og hjemsendt fra turen for egen regning. I nogle lande kan stofmisbrug føre til fængselsstraffe.

 

12. Tilskadekomst og forsikring

 

Alle rejsende skal være behørigt forsikrede, dette er et ufravigeligt krav. Dette gælder især sygdom og hjemtransportforsikring m.m. Det er en forudsætning for deltagelse i rejsen, at man optræder ansvarsfuldt og hensynsfuldt, herunder retter sig efter Central Asia Tours anvisninger.

 

13. Skatter og afgifter samt hjemrejseskat

 

En del skatter og afgifter opkræves i forbindelse med billetudstedelsen, og er således inkluderet i rejsens pris. En del lokale skatter kan imidlertid ikke opkræves på forhånd og skal betales ved hjemrejsen. Disse varierer, men ligger ofte på ca. 50 US$.

 

14. Ændringer af rejsens forløb

 

Central Asia Tours kan fortage mindre ændringer af rejses forløb efter bestillingen, med mindre andet er anført. Lovgivningen tager desværre ikke højde for eventyrlignende rejser som trekking ture, ekspeditioner og kultureventyr – hvor rejseændringer, der er i deltagernes interesse kan finde – og ofte finder sted. På en stor del af vore store eventyrrejser, arbejder vi med meget sene ændringer (for så vidt det er muligt) for at skabe den bedst mulige rejse under hensyntagen til vejr og andre lokale forhold og begivenheder.

Vores ansvar rækker ikke udover de internationale bestemmelser og konventioners begrænsninger. Dette betyder i praksis, at man kun har udsigt til meget små kompensationer ved større forsinkelser (på niveau med mange kreditkortforsikringer, der i øvrigt også vil gøre modkrav overfor selskabet).

På eventyrrejser og trekking ture samt ekspeditioner må man som deltager være forberedt på ikke så få ændringer i ruteforløb. Dette er meget vigtigt at gøre sig klart hjemmefra, og acceptere på rejsen.

Bemærk ændringer i rejsetider og ruter berettiger ikke til nogen form for kompensation. Den tekniske arrangør kan med 30 dages varsel aflyse en planlagt rejse. Det indbetalte beløb vil herefter blive tilbagebetalt, mens rejsedeltageren herudover ikke kan gøre erstatningskrav gældende.

 

15. Rejseplan

 

Ved bestilling får du tilsendt en rejseplan. Denne indeholder en flyplan med aktuelle, lokale, flytider og en måske en rejseplan over arrangementer, der omfatter det du har bestilt på destinationen, medmindre denne fremgår af bureauets brochurer. Rejseplanen omfatter således hotel, transporter, billeje, udflugter etc. Meget omfattende arrangementer vil blive anført på et specielt bilag. Såfremt du deltager i en grupperejse med rejseleder eller på et fast programarrangement, vil du normalt ikke få udleveret dette hjemmefra.

16. Pas og visa

Det er kundens pligt selv at undersøge visumregler til hele din rejse. Samt at fremskaffe eventuelt visum og at sørge for at dit pas er gældende min. 6 måneder efter hjemkomst. Har du planer om at ændre rejseforløbet og rejselængden, kan helt andre regler være gældende. Passet skal mindst være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejse. Udenlandske statsborgere bør forinden bestilling af rejsen, selv undersøge eventuelle visumkrav. Du har altså pligt til selv at sørge for gyldigt pas og selv at søge visum (med mindre anden er anført), samt give bureauet korrekte oplysninger om f.eks. navn og statsborgerskab. Vi skal gøre opmærksom på, at ekspeditionstiden for visum til visse lande kan være mange uger. Vi påtager os intet ansvar for kunder, der af en eller anden ukendt grund afvises ved indrejse. Nogle lande stiller krav om passende valutabesiddelse og gyldig returbillet ved ankomsten.

 

17. Afbrydelse af ophold

 

Såfremt kunden af den eller anden grund afbryder en rejse eller ophold – eller kommer tidligere tilbage, end anført i program eller rejseplan, vil der ikke være tilbagebetaling for manglende ydelser. Desuden skal omkostninger til transport og/ eller hotel, bæres af kunden selv.

 

18. Vaccinationskrav

 

Vi giver oplysninger om vaccinationsmuligheder men ikke om anbefalede foranstaltninger eller lovmæssige krav, der skal indhentes hos læge. Når vi alligevel giver oplysning om anbefalede profylaktiske vaccinationer, skal det betragtes som en service uden ansvar. Opfyldelsen af vaccinationskrav skal kunne dokumenteres ved internationalt gult certifikat.

 

19. Prisændringer

 

Ifølge lovgivningen kan arrangøren forhøje den aftalte pris som følge af: stigende transportomkostninger (herunder brændstofpriser og tillæg), ændrede skatter, afgifter og gebyrer samt ændrede valuta-kurser. Prisen reguleres såfremt kursen ændres 4% på tidspunktet, hvor restbetalingen modtages.

Ændringer fra kunden i et bestilt og bekræftet arrangement udløser et evt. gebyr for flybilletten samt et genbestillingsgebyr på 1.000 kr. plus evt. direkte omkostninger til hoteller/arrangement etc.

 

20. Aflysning

 

Såfremt der ikke er tilstrækkelig tilslutning til en programsat rejse, kan denne aflyses indtil 30 dage før afrejse (dog tilstræber vi at give besked senest 45 dage før afrejse). Vi garanterer typisk afrejse ved min. 10 deltagere med mindre andet er anført i programmet. En rejse kan ligeledes aflyses, på grund af udefra kommende omstændigheder som vi og vore samarbejdspartnere ikke har indflydelse på eller haft mulighed for at forudse (force majeure lignende forhold). I ovennævnte tilfælde har kunden intet krav på erstatning udover refundering af rejsens pris. Såfremt ovenstående skulle ske, vil vi altid forsøge at tilbyde et reelt alternativ.

 

21. Afbrydelse af ophold

 

Såfremt kunden af den eller anden grund afbryder en rejse eller ophold – eller kommer tidligere tilbage, end anført i program eller rejseplan, vil der ikke være tilbagebetaling for manglende ydelser. Desuden skal omkostninger til transport og/ eller hotel, bæres af kunden selv.

 

22. Vaccinationskrav

 

Vi giver oplysninger om vaccinationsmuligheder men ikke om anbefalede foranstaltninger eller lovmæssige krav, der skal indhentes hos læge. Når vi alligevel giver oplysning om anbefalede profylaktiske vaccinationer, skal det betragtes som en service uden ansvar. Opfyldelsen af vaccinationskrav skal kunne dokumenteres ved internationalt gult certifikat.

 

23. Kundens pligt

 

Kunden er forpligtet til at sørge for gyldigt pas og de til rejsen nødvendige visa og vaccinationer. Det er ligeledes kundens pligt før afrejse at kontrollere, at for - og efternavn på billetter, rejsepas, og øvrige rejsedokumenter er korrekte og stemmer overens med det i passet indførte navn. Ikke korrekt anført navn kan føre til afvisning ved check-in i flyet eller ved grænsen fra/til Danmark. Central Asia Tours påtager sig intet ansvar for de følger ukorrekte oplysninger måtte medføre. Ændringer i navn skal indberettes til Central Asia Tours inden datoen for betaling af depositum. Herefter vil der blive pålagt et gebyr, hvis navneændringen er mulig.

 

24. Reklamationer

 

Eventuelle reklamationer under rejsen skal straks fremsættes overfor luftfartsselskabet, hotellet, Central Asia Tours eller i rimelig tid efter, at fejlen/manglen opdages, således, at fejlen/manglen kan afhjælpes med det samme og med mindst mulig ulempe for den rejsende. Såfremt manglen/fejlen rettes indenfor rimelig tid og uden væsentlig ulempe, kan erstatningskrav ikke gøres gældende. Hvis manglen/fejlen ikke kan rettes på stedet og du evt. senere ønsker at rejse erstatningssag mod selskabet, skal dokumentation herfor fremlægges. Rettes reklamationen direkte til det relevante luftfartsselskab eller evt. til hotel, bør du i egen interesse derfor sikre dig bevis herfor. Manglende reklamation på stedet vil normalt medføre tab af retten til senere erstatningskrav.

 

25. Check-in tid/mødetid

 

Check-in tid fremgår af rejseplanen. Det anbefales dog, at du allerede ved ankomst til en bestemmelseslufthavn undersøger de aktuelle check-in tider for hjemrejse/den videre rejse. For oversøiske rejser er check-in tid altid min. 2 timer før afgang.

 

26. Bagageopbevaring

 

Opbevaring af bagage i hotellets bagageopbevaringsrum er på eget ansvar. Beskadiget eller bortkommet bagage er ikke dækket af Central Asia Tours.

 

27. Lovvalg og værneting

 

Ethvert krav overfor Central Asia Tours behandles i henhold til dansk ret og processproget er dansk. Værneting er Sø - og Handelsretten i Danmark.

 

28. Dit ansvar som rejsende

 

Du skal også have sat dig ind i vores graderings-system, for at tilmelde dig en rejse, som ligger indenfor din fysiske formåen. Som allerede nævnt forudsætter din deltagelse i den aktuelle rejse, at du er bekendt med de givne oplysninger, herunder oplysninger fra brochurer og rejseplaner samt at du følger de her givne anvisninger. Det skal desuden bemærkes, at du forventes at være bekendt med almindelige offentlige tilgængelige informationer om den aktuelle politiske, sundhedsmæssige samt natur - og klimamæssige situation på destinationen. Du skal ligeledes følge anvisninger fra vores ekspeditionsledere og/eller guide.

 

29. Priser og gebyrer hos Central Asia Tours

 

• Gebyr til rejsegarantifond (inkluderet i rejsen)

• Konkurssikring af flyselskaber ved fly alene på ferierejse: 20,- til Rejsegarantifonden

• Fakturagebyr: Pr. faktura: 250,- • Ekspres/rekommanderet brev: Pr. brev: 100,- • Visum gennem Central Asia Tours: visum fee + 500 kr.

• Ændringer ved bekræftede bookinger: pr ordre: 1.000 kr. plus evt. direkte omkostninger til hoteller/arrangement etc. Ved navneændring i forhold til det oplyste navn (kun hvor muligt)

• Navneændring mod gebyr 1000kr. i forhold til det oplyste navn per ordre, KUN hvor muligt. Ved udstedte billetter kan det betyde køb af helt ny billet.

• Ændringer i bekræftede rundrejser mindre end 61 dage før afrejse regnes for afbestilling og en ny rejsebestilling.

 

30. Tvister

 

Kan eventuel reklamation ikke løses i mindelighed, kan kunden indbringe klagen til

Rejseankenævnet, Lyngby Hovedgade 64, 2800 Lyngby.

 

31. Øvrige betingelser

 

Der tages forbehold for trykfejl og ændringer af prisen som følge af ændrede indkøbsforhold.

 

Tilbage til forsiden
Dansk
 

Central Asia Tours ApS                                                    

Blågårdsgade 23B, 2200 København N                                                                                                             

(+45) 27 28 29 18                                                                   

info@centralasiatours.dk